site logo

Clausholm Slot

Clausholm Slot er et af de smukkeste og mest helstøbte barokanlæg i Danmark. Slottet blev opført i 1690'erne af storkansler Conrad Reventlow og er omkranset af en smuk og unik barokpark.

Fra 1718-1730 var stedet ejet af Kong Frederik IV, der satte sit præg på bygninger og park. Men det var ikke kun de smukke omgivelser, der faldt i kongens smag. Han bortførte storkanslerens datter Anna Sophie Reventlow og gjorde hende til sin dronning, skønt han allerede var gift. Clausholm Slot bebos i dag af Kammerherre, Hofjægermester Kim Alexander Berner, der er 5. generation på stedet.

Gennem de sidste 40 år har slottet gennemgået en omfattende restaurering og fremstår i dag som et enestående eksempel på arkitektur, indretning og stil i barokkens storhedstid. Bag de tykke mure gemmer der sig et utal af spændende historier - og både slottet og parken med det brusende fontæneanlæg er en dejlig sommerudflugt værd.

ÅBNINGSTIDER

Clausholm Slotspark er åben alle dage fra 1. maj til 30 september.

#clausholmslot #visitfavrskov #visitaarhusregionen