Eventyret om Guldskoen. Kapilet 2 Glud, Hjarnø og Snaptun

Foto: VisitJuelsminde
Attraktioner
Øvrige attraktioner
Adresse

Hjarnø

7130 Juelsminde

Et eventyr om trolde, hekse og riddere samt de ting og steder, man kan opleve i vores fire eventyrlige områder.

Kapitel 2 området - Glud, Hjarnø og Snaptun

De bevægede sig østover længe uden at finde guldskoen. Ved Bjerre gik de forbi endnu en gammel mølle, rød og belagt med teglsten, og derfra forbi kroen og den gamle arrest. Men intet af stederne havde man hørt om guldskoen. 

På de små kuperede veje stødte de på en heks, der sad i vejkanten og spandt på sin rokke. Da de kom tættere på, kunne de se, at hun spandt det pureste guld. Heksens fingre blødte af at spinde dag og nat, fordi skylleskålen til fingrene var tom. Mor hældte vand i skålen, og som tak gav heksen hende 10 cm af guldtråden. ”Tråden er særlig,” sagde heksen ”for hvis du trækker i den, kan den blive lige så lang, du ønsker, og så kan den reparere alle huller blot ved, at snoren rører ved det”.

De gik videre og kom forbi et traktormuseum, hvor de besluttede sig for at spørge om vej. De fandt en mand stående ved noget, der lignede et gigantisk juletræ, lavet af traktorer, stablet ovenpå hinanden. Manden havde aldrig set en guldsko men forklarede dem vejen til den nærmeste by. 

De stod nu ved et vejkryds med en sjov gammel bindingsværksbygning på den modsatte side. Bygningen var hvid og var dekoreret med brune mursten, og de røde og brune bjælker var synlige og dannede et sirligt mønster. ”Det er et museum”, forklarede trolden, ”og manden, der startede museet i 1912, boede lige derinde og var kugleskør! Han hængte et hoved udskåret i træ på gavlen, og når han så nogen gå forbi sit hus, trak han i en snor, så hovedet rakte tunge” Benjamin og Ella fniste. ”Det er sandt!” sagde trolden ”Han var kugleskør!”

De gik ad hovedvejen forbi hotel-pensionatet med den store have, og krydsede vejen over til købmanden på den anden side. De fandt ingen, der kendte til en guldsko, men en forbipasserende mente, at den måtte være gemt et sted på Hjarnø eller ude på halvøen Borre.

Mens de stod på den sandede spids, Borre Knob, ved udmundingen af Horsens Fjord og nød udsigten, udbrød Ella pludselig ”Mor! Mor! Det regner med sand!” De kiggede alle op, og over hovederne på dem fløj en heks forbi med et enormt forklæde fyldt til bristepunktet. ”Åh nej! KIG NED!” råbte trolden og lige i dét sprækkede forklædet og bjerge af sand væltede ned fra himlen. De tumlede sammen i sandet. Trolden fortalte: ”Det siges, at heksen er blevet sur på en landmand på Hjarnø og derfor ødelægger hans afgrøder med sand”. ”Hun må have fyldt for meget sand i forklædet!” grinede Benjamin.

”Gør du nar af mig?!” Lyden kom fra den anden side af den enorme sandbunke. De rejste sig op og kiggede om på den anden side, og dér lå heksen. ”Øh nej, undskyld!” lød det fra Benjamin. Hans stemme skælvede lidt, og hans forsøg på at skjule sin nervøsitet var mislykket. ”Så hjælp mig dog!” Heksen lød ikke tilfreds, og de ilede til for at give hende en hånd. Hun kunne næsten ikke bevæge sig, fordi hendes forklæde lå under alt sandet. De fik hende til sidst hevet fri. 

”Tak. Hvad kan jeg gøre til gengæld?” Heksen holdt åbenbart regnskab med både de dårlige og de gode gerninger. Trolden trådte frem: ”Vi vil gerne til Hjarnø”. Heksen så ned og sagde ”Hvis ikke mit forklæde var i stykker, ville jeg flyve jer dertil i det”. Mor kom i tanke om guldtråden fra spindeheksen. Hun tog den frem og holdt den ind mod forklædet, som på magisk vis reparerede sig selv. ”Sådan!” smilede mor.

Heksen lagde det enorme forklæde ned på jorden, og de satte sig alle op i det. Hun tog derefter fat i enderne, og så fløj de afsted. – Forbi den hyggelige lystbådehavn i Snaptun, det lille færgeleje på Hjarnø og hen til den ligeså lille kirkepå øen, hvor de blev sat af.

De gik rundt på den lille ø og spurgte alle, de mødte på deres vej. På hovedgaden spurgte de i caféen i den gamle smedje og på campingpladsen, men ingen havde hørt om nogen guldsko. Campingfatter tilbød dem et lift i vognen bag traktoren sammen med de andre ø-gæster. 

Turen i traktoren rundt på den smukke lille ø var et frisk pust og en kærkommen pause for deres fødder. Efter første stop på turen på den lokale vinmark fortsatte de ned mod vandet. De stod ved en hel hær af oprejste kampesten og kiggede sig omkring. ”Hvad er det, trold?” spurgte Ella og pegede på stenene. ”Det er skibssætninger fra vikingetiden,” forklarede trolden ”Dengang satte man store sten op, så de formede et skib, der hvor man begravede søfolk. Man siger, at en gammel dansk konge, Kong Hjarne, blev begravet her sammen med sine mænd, og at det er derfor øen hedder Hjarnø. 

Deres besøg på Hjarnø førte dem ikke tættere på guldskoen, så de tog den næste færge til Snaptun og fortsatte ad Kyststien mod Juelsminde. 

Fortsættes ......

Adresse

Hjarnø

7130 Juelsminde

Linker

Relaterte produkter

Se mer
Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde