Eventyret om Guldskoen. Kapitel 4 Stouby - Vejle Fjord

Foto: Kampefoto
Attraktioner
Øvrige attraktioner
Adresse

Rosenvoldvej 32

7140 Stouby

Et eventyr om trolde, hekse og riddere samt de ting og steder, man kan opleve i vores fire eventyrlige områder.

Kapitel 4 området - Stouby - Vejle Fjord

De kørte forbi Barritskov, og dét fik mor til at vågne: ”Se skat, det er dem med måltidskasserne, som jeg fortalte dig om” Men far hørte ikke efter, for trolden var ved at fortælle om Det Sorte Hul i Barritskov. En vej, som man helst undgår om natten, da det spøger så voldsomt, at man må lukke øjnene for ikke at se det forfærdelige syn. Far gøs ved tanken og var glad for, at det var højlys dag. 

De spurgte her, der og alle vegne efter Ridder Kalf og guldskoen. På alle campingpladserne, både den på toppen af bakkelandskabet, den længere nede ved Vejle Fjord, og den helt nede i vandkanten. Ingen havde set noget til nogen af dem. 

Om eftermiddagen mødte de en rytter på sin hest, som foreslog dem at prøve ved det gamle fyrtårn, der viser skibene vej ind i fjorden. De gik ned på stranden og ind i fyrtårnet, men fandt hverken guldsko eller Ridder Kalf. De blev enige om at gå tilbage til deres vogn gennem den store park, som engang var en del af en slags sygehus, der nu var lavet om til et spa-hotel og fandt vognen.

De fortsatte mod Ridder Kalfs borg, Stagsevold, som ligger et stykke inde i skoven. De steg ud af deres vogn og kiggede på borgen, som havde høje tårne i hvert hjørne og var omkranset af en voldgrav.         

De gik over voldgravens bro og trolden bankede hårdt på den store trædør med dørhammeren. Ingen svarede, og da de havde banket et par gange uden resultat, skubbede trolden til døren. Den var tung, men ikke låst. ”Skub til!” sagde trolden til familien. De væltede alle frem og skubbede til døren, som gik op så pludseligt, at de alle tumlede sammen ovenpå hinanden i døråbningen. 

Foran dem stod Ridder Kalf og hans mænd og pegede på dem med deres sværd. ”Rejs jer!” lød det fra Ridder Kalf. De rejste sig modvilligt. ”Giv mig øksen!” råbte trolden til far, og i samme øjeblik gik mændene til angreb på dem. ”Bare kast!” Far gjorde som trolden bad ham om. Trolden greb øksen og kastede den i retning mod Ridder Kalfs mænd. Det var som om, øksen selv bestemte retningen. Først fløj den til den ene side og ramte en mand, så til en anden side og ramte en anden, og så tilbage for at ramme en tredje. Da der kun var Ridder Kalf og en håndfuld mænd tilbage, faldt øksen til jorden, som om den ikke havde flere kræfter. Ridder Kalfs mænd stormede frem, og Ella kom i tanker om mini-møllen, som mor havde i tasken. Hun skyndte sig at grave ned i tasken og hev møllen frem. Hun trykkede på knappen, der startede vingerne og pegede møllen mod mændene, som væltede omkuld én efter én. Nu var der kun Ridder Kalf tilbage. 

”Hvis du er kommet efter din guldsko, er du gået forgæves. Jeg har gemt den i Grund Skov”, sagde Ridder Kalf triumferende. Trolden blev nu så vred, at han kastede en forbandelse over Ridder Kalf og hele hans slægt. ”Alt, du bygger op, vil rives ned!”, råbte han, ”og hele din slægt vil uddø!” 

Da han havde sagt det sidste ord, begyndte jorden at ryste under dem. Larmen var som torden, der steg op fra undergrunden, og far råbte: ”Vi må ud herfra! NU!”. De løb alle tilbage gennem trædøren og over broen tilbage til hestevognen. Benjamin kom halsende efter dem, for han var vendt om for at hente øksen. Han nåede kun lige over broen, inden borgen styrtede sammen, og ild rejste sig som et gyldent varmetæppe. 

De kørte væk i hestevognen og nåede lige at se Ridder Kalf ride væk på sin hest. ”Åh nej,” sagde Ella uroligt ”han slap væk!”. Trolden smilede ”Bare rolig lille ven, han kan ikke slippe væk fra forbandelsen”.

Afslutning

De kom hurtigt til Grund Skov og familien begyndte straks at lede. ”Bare stop” sagde trolden. ”Jeg ved godt, hvor han har gemt den – i Guldhøj”. De gik efter trolden gennem skoven. ”Det er herhenne” sagde trolden og vinkede dem til sig. ”Shhhh!” sagde far, og de stoppede alle op og lyttede.

Pludselig myldrede det frem med knurrende og savlende hunde, der så så onde ud, at de alle trådte et skridt tilbage. Ella gemte sig skælvende bag sin far. Hundene begyndte at gå frem imod dem. Mor fandt guldtråden frem og sagde til far, at han skulle binde det ved træet til venstre, mens hun selv trak i tråden, så den blev så lang, at den kunne nå omkring træet til højre.

Hun bandt den, så tråden lå på tværs af hundeflokken. Hundene begyndte at løbe imod dem. Da de nåede tråden, faldt de ovenpå hinanden og forsvandt ud i den blå luft. ”Hvor blev de af?”, råbte far til trolden, men før han kunne nå at svare, dukkede en høj, slank jæger i grønne klæder op på sin hest. Han red imod dem med sit sværd. ”Øksen!” råbte trolden. Benjamin hev øksen frem, men lige idet hans hånd slap øksen og den fløj afsted mod sit mål, blev trolden ramt af jægerens sværd og sank til jorden. Jægeren forsvandt som dug for solen, da øksen ramte ham. Familien styrtede hen til trolden, som lå på den halvkolde skovbund.

”Jeg er okay,” sagde trolden ”han snittede mig kun”. De kiggede på ham, og det blødte lidt fra hans højre side ved ribbenene. Mor kiggede lidt nærmere på det. ”Du skal nok klare dig, trold” sagde hun og smilede til ham. De hev ham på benene. ”Skulle vi så ikke hente den sko?” Far blinkede til Ella. Han havde allerede opdaget noget, der lå for foden af højen og blinkede som det pureste guld i forårssolen. 

Trolden fik sin sko igen og tilbød familien alt det guld, de kunne ønske sig. Familien ønskede dog ikke andet end en enkelt pose med guld – kun så de havde nok til at kunne holde en ferie igen. 

De levede lykkeligt resten af deres dage og fortalte om deres eventyr til alle, der ville lytte.

Hver dag der fulgte, forsøgte Ridder Kalf at genopbygge sin borg og hver nat, styrtede den i grus igen. 

Til sidst opgav han og opførte i stedet Rosenvold1 nede ved vandet, og en dag sad han på sin hest på klintens top og spejdede efter skibe, han kunne røve. Da styrtede store jordmasser ned og begravede ham i dybet.

En ond skæbne har siden fulgt denne skrænt. Et læs brænde med de forspændte heste styrtede ned, og mange andre ulykkelige hændelser er sket der. Det hedder i folkemunde, at skræntens forbandelse kan hæves, når et menneske gør en ædel gerning på stedet eller vover livet for at redde et andets.

Rosenvold? Ja, det står stadig så smukt i vandkanten ved Vejle Fjord den dag i dag.

SLUT.

Adresse

Rosenvoldvej 32

7140 Stouby

Linker

Relaterte produkter

Se mer
Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde