VisitAarhusregionen

Hinge Kirke

Hinge Kirke er en af de ældste teglstenskirker i Danmark. Den er bygget i midten af 1200-tallet, måske er det munkene fra det nærliggende Allingkloster, der har stået for byggeriet.

Tiden har været hård ved teglstensbyggeriet, og de oprindelige teglsten ses tydeligst i kirkens østlige del med skråkantsoklen og det tilmurede vindue i apsis. Tårnet, som det ser ud nu, er fra en restaurering foranstaltet af J.A. Fischer til Allinggård i 1779, hvilket kan ses  på vindfløjen (i en novelle af Blicher er Fischer omtalt som Fruentimmerhaderen. Hans grav ses på Grønbæk kirkegård).

Kirken er åben på hverdage fra solopgang til solnedgang.

#visitsilkeborg #visitaarhusregionen