Odder Byfest med Østjyllands Største Kræmmermarked

Odder Byfest

Foto: VisitOdder
Begivenheder
Begivenheder
Odder Byfest er indbegrebet af hygge med masser af glade mennesker i gaderne og telte med mad og drikke. Ugen igennem er der aktiviteter i byen som foredrag, cykelløb, koncerter, børneaktiviteter, stort kræmmermarked, veteranbilparade, optog og meget mere.
Adresse

Rosensgade

8300 Odder

Kontakt
Website

Hjemmeside

Liv og glade dage i Danmarks største landsby

Hvert år i ugen op til den første weekend i august kommer der liv i handelsbyen Odder, og feststemningen bliver tændt. Den traditionsrige byfest byder på flere store årligt tilbagevendende events og spændende aktiviteter for både børn og voksne. Vi giver her overblikket over ugens højdepunkter.

 

Onsdag: Cykling for hele familien

Hads Herred Rundt er et rigtigt familiecykelløb, som bringer cyklisterne rundt på nogle af de smukkeste mindre veje i omegnen af Odder. Ruterne er børnevenlige og særligt 10 km-ruten er velegnet til børn helt ned til 7-8 år. I gennemsnit deltager 450-500 af Odders borgere samt en del turister i denne tur i det grønne hvert år, og begejstringen er lige stor hvert år.

 

Torsdag: Musik under Bøgen

Musik under Bøgen byder på en hyggelig aften under bøgene med masser af livemusik på programmet. Afsæt aftenen til hyggeligt samvær og medbragt madkurv. Koncerterne afholdes i skøn natur i centrum af Odder ved Skovbakken og er altid et stort tilløbsstykke. På programmet er kendte danske bands.

 

Fredag: Byfesten skydes i gang

Byfesten indledes med et stort optog, hvor tusinder af kreativt udklædte og festglade mennesker deltager.

Byfestens mange telte åbner også med et stort udvalg af forskellig mad og drikke. Flere steder rundt i byen kan du opleve livemusik i teltene hele weekenden. Hvert enkelt telt har sit eget program med fester, koncerter og aktiviteter, så du kan altid finde en oplevelse, der passer dig. Kom og dans, hyg dig og giv den gas i ølteltene.

 

Lørdag: Østjyllands største kræmmermarked

Lørdag bliver gaderne i centrum fyldt med mere end 200 boder. Kom og gør et kup blandt loppefund, keramik, antikviteter, papirklip, madvarer, legetøj, teknik og meget meget mere, når hele byen omdannes til én stor markedsplads.

Lørdag kan du også opleve veteranbiler til den årlige Old Timer-tur, hvor et stort antal smukke gamle biler bliver luftet på en længere køretur. Kom og kig på de mange flotte biler, se dem i parade på gågaden og vær med til at bedømme bilerne.

Det detaljerede program for Odder Byfest kan ses på byfestens hjemmeside.

Adresse

Rosensgade

8300 Odder

Åbningstider

02 Aug 21 / 08 Aug 21

Mandag,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,Fredag,Lørdag,Søndag

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitOdder