Dansk
Anvendelse af materiale fra billeder.visitaarhusregionen.dk og billeder.visitaarhus.dk på følgende vilkår:
Hermed overdrages vederlagsfrit en ikke eksklusiv brugsret til materialet.
Billederne må alene anvendes i forbindelse med markedsføring af Aarhus og Aarhusregionen som besøgsmål, herunder markedsføring i alle skrevne medier, såvel danske som udenlandske (f.eks. reklamer, brochurer, blade, aviser), i alle elektroniske og digitale medier og på Internettet.
Brugsretten til billedmaterialet fra billeder.visitaarhus.dk, billeder.visitaarhusregionen.dk og images.visitaarhusregion.com må ikke videreoverdrages til tredjemand.
Billedmaterialet må alene beskæres og bearbejdes under iagttagelse af fotografens droit moral rettigheder i henhold til ophavsretslovens § 3. Fotografens navn skal som udgangspunkt altid angives i forbindelse med brug af det enkelte billede (eller i kolofonen).
I tilfælde, hvor det ikke er teknisk og æstetisk muligt eller i tilfælde, hvor det ikke er sædvanligt at angive fotografens navn, er der dog ikke forpligtelse til at angive fotografens navn.
Billedmaterialet må ikke anvendes på en krænkende måde eller i en krænkende sammenhæng. Det vil f.eks. anses som krænkende, såfremt et billede anvendes på produkter, som sælges med fortjeneste for øje (bl.a. plakater, postkort, kort, spil, nøgleringe og lign.).
Såfremt billedmaterialet indeholder afbildninger af kunstværker eller andre ophavsretlige beskyttede værker, skal kunstnerens eller andre rettighedshaveres skriftlige samtykke til brug af billedmaterialet indhentes.
Såfremt nærværende vilkår ikke overholdes, kan VisitAarhus (ejer af billeder.visitaarhus.dk, billeder.visitaarhusregionen.dk, images.visitaarhusregion.com) gøre enhver misligholdelsesbeføjelse gældende - herunder fremsætte erstatningskrav - og brugsretten til billedmaterialet vil, efter forudgående påkrav, ophøre med øjeblikkelig virkning.
VisitAarhus kan til enhver tid gøre sine rettigheder gældende og kan til enhver tid - også i tilfælde, hvor der ikke foreligger misligholdelse eller krænkelse - med rimeligt varsel tilbagekalde brugsretten, uden at der kan fremsættes krav af nogen art i forbindelse hermed over for VisitAarhus.
VisitAarhus forbeholder sig at videreføre eventuelle krav, der måtte blive rejst mod VisitAarhus af en eller flere fotografer, som følge af tilsidesættelse af nærværende vilkår, herunder krænkelse af en eller flere fotografers ophavsrettigheder.
Enhver tvist vedrørende forståelsen af nærværende vilkår skal afgøres ved anvendelse af dansk ret med Sø- og Handelsretten i København som værneting. Brugsretten til billedmaterialet er betinget af, at ovennævnte vilkår tiltrædes.
Særlige retningslinjer for brug af billeder fra ARoS og Your rainbow panorama
Læs mere her
VisitAarhus