Forlænget weekend for par i Aarhusregionen

Med afsæt i Aarhus, Danmarks andenstørste by, og den historiske by Viborg guider vi dig her til 3 dage fyldt med oplevelser.

Elsker du shopping i charmerende gader, gode lokale spisesteder, smuk natur og ikke mindst historiske og kulturelle oplevelser i verdensklasse? Så er Aarhusregionen absolut et besøg værd. 

Tips til par

Gastro Aarhus

Foto: Langhoff og Juul, RAISFOTO

Dag 1

  • Tjek ind på et af Aarhus mange skønne city hoteller
     
  • Spis en god frokost på et af Aarhus to gode madmarkeder Aarhus Central Food Market eller Aarhus Street Food.
     
  • Tag på en tidsrejse i Danmarks- og Aarhus’ historie i Den Gamle By, et helt unikt museum i gåafstand fra byens centrum. Nyd en god kaffe på én af byens mange lokale kaffebarer gennem Aarhus’ hyggelige gader.
     
  • Hop på en bycykel og cykel en tur til Aarhus nye bydel Aarhus Ø hvor du kommer forbi highlights som Havnebadet, Salling tårnet, Havnebadet, Isbjerget og ikke mindst kan nyde den smukke udsigt over Aarhusbugten. Slut turen med en kop kaffe på DOKK1 – byens moderne bibliotek og kulturhus, her møder du de lokale aarhusianere.
     
  • Er du ikke til cykeltur, så er Aarhus det perfekte sted at få stillet shoppelysten hvor design, mode, livsstil og trend er blot nogle af de ord, som beskriver det væld af shoppingoplevelser, som venter dig i Aarhus’ stemningsfyldte gader og butikker.
     
  • Spis en god middag på én af byens mange gode restauranter i det historiske Latinerkvarter, langs Å’en der løber gennem byen eller i det trendy område Frederiksbjerg.
     
  • Afslut aftenen i Musikhuset Aarhus – her finder du altid Kulturoplevelser i Nordens største musikhus.

Verdenskendte museer

Foto: Moesgaard Museum

Dag 2

  • Besøg Moesgaard Museum 7 km. Syd for Aarhus. Et fantastisk museum, og en arkitektonisk perle, der formidler forhistorien på fascinerende vis.
     
  • Spis frokost i den hyggelige museumscafé.
     
  • Tag den smukke tur gennem skoven  tilbage til centrum, og oplev ARoS Aarhus Kunstmuseum med den ikoniske Your rainbow panorama på toppen. En fredag sommeraften er der FED fredags koncert i TivoliFriheden.
Det er blevet tid til at komme videre til den historiske region (Viborg 1 times kørsel fra Aarhus)
  • Middag i Brygger Bauers Grotter – mærk historiens vingesus og nyd en god middag i den historiske restaurant i Viborgs unikke grotter.
     
  • Overnatning på hotel eller kro

Besøg domkirkebyen Viborg

Foto: VisitViborg
  • Gå en tur i Viborgs historiske og hyggelige middelaldergader og sug historien til dig. Besøg den historiske Viborg Domkirke hvor farvestrålende bibelhistorier pryder vægge og hvælvinger.
     
  • Kaffepause hos Søster Lagkage - konditori og bageri perfekt til en afslappende stund.
     
  • Slå et smut forbi Dahls Vinhandel i byens Latinerkvarter, indrettet i byens ældste købmandsgård.
     
  • Frokost på en af byens restauranter eller Viborg Street Food
     
  • Brug eftermiddagen i naturen. Viborgegnen er også kendt for historiske og afvekslende naturoplevelser og ikke mindst Hærvejen. Tag ud i Dollerup bakker, oplev de store vidder på heden, gåtur i de ældgamle egeskove og blandt egnens smukke søer.