VisitAarhusregionen

1700-talsfestival på Gammel Estrup

Gammel Estrup inviterer alle med til 1700-talsfestival. Mød grever og grevinder, gøglere og musikanter, bønder og mange flere, når alle samles til 1700-talsfestival. Smag på historiske specialiteter og oplev, når greven affyrer kanonen i barokhaven. 

Historisk tidsrejse

Kom med på en fantastisk tidsrejse, når Gammel Estrup åbner porten og inviterer indenfor til 1700-talsfestival. Oplev en vild og fascinerende periode i vores alles historie, hvor forskellen mellem rig og fattig var uendelig stor. Smag røgede sild og lav pandekager over bål, duft røgen og køb et glas skummende øl af kromutter. Besøg også fægteskolen og lad børnene prøve at fægte som en ægte adelsmand eller tag forbi den store naturlegeplads i Gammel Estrups have. 

Forskellen på rig og fattig

Oplev overklassens enorme luksus og selviscenesættelse med store parykker, stramme kjoleliv og ansigter dækket af hvid makeup. Mød også bønderne som sælger varer, mens gøglere og musikanter fylder gården med larm og musik. 

#gammelestrup #visitdjursland #visitaarhusregionen