I det naturskønne og fredfyldte Djursland ligger denne smukke, historiske gård. Ladefogedgaarden ligger i Vejlby ved Grenå, som byder på et hyggeligt center omkring kirken, med godt forretningsliv, restauranter og havn.
Ladefogedgaarden tilbyder overnatning på Djursland i smukke omgivelser.
På gården finder du en lejlighed og tre værelser med plads til 2-4 personer. Til hvert værelse tildeles privat toilet og badeværelse på gangen med egen nøgle.
Lejligheden og værelserne er alle istandsat og emmer både af hygge og luksus - samtidig med at der er masser af plads til afslapning og samvær.
Fra Ladefogedgaarden er der mange attraktioner indenfor ca. 30 minutter kørsel. Besøg f.eks. Kattegatcentret i Grenaa, Fregatten Jylland og Glasmuseet i Ebeltoft eller fiskerihavnen i Bønnerup, hvor du altid kan finde frisk fisk. Desuden ligger både Skandinavisk Dyrepark, Ree Park med savannens vilde dyr og Djurs Sommerland tæt på.
På 10 minutter kan I være på Grenaa Strand, som er en af Østjyllands bedste sandstrande.