Magisk Halloween i Djurs Sommerland

Kom i Djurs Sommerland i efterårsferien og oplev en af Danmarks største Halloween-events. (U)hyggen har spredt sig i parken og I kan se frem til en stemningsfuld og skræmmende sjov oplevelse for hele familien.

Den 270.000 m2 store park er som forvandlet, når 30.000 græskar lyser op, mens kæmpeedderkopper, græskar-væsener og skeletter venter om hvert et hjørne. Udsmykning vækkes til live af de 300 udklædte medarbejdere, som står klar til at sende jer af sted i de mange forlystelser.

Mærk gyset

Hvis I er frygtløse og nysgerrige, kan I udforske de to unikke halloween haunted houses, der kun kan opleves i Djurs Sommerland i efterårsferien. I HekseSkolen tager sortklædte hekse gæsterne med på en ’walk-through-oplevelse’ gennem 15 rum fyldt med sanseoplevelser, hvor former og farver træder ud i rummene og skaber overraskende illusioner. Mere skræk og gys venter i GræskarFabrikken, hvor der sker mystiske ting, når oprørte, levende græskar-væsener, under stor tumult, jagter nye ingredienser til fabrikkens suppe.

Skræmmende god mad

Når sulten melder sig, kan I træde ind i Den Magisk Spisesal, hvor de søde hekse serverer en lækker frokost tryllet sammen specielt til jer. Der er underholdning til børnene, mens maden nydes i de magiske omgivelser.

Hver dag i efterårsferien kan I også prøve Danmarks største rutschebaner og over 60 sjove forlystelser for små og store legebørn.

#djurssommerland #visitdjursland #visitaarhusregionen