VisitAarhusregionen

Midt om Natten - Musical på Værket

Oplev den velkendte musical Midt om Natten på Værket i Randers. Se eller gense det storslået show om den rørende fortælling, glæd dig til at høre alle de store hits som du med garanti kender og holder af.

Musical med de største hits

Den populære musical Midt om Natten vender nu tilbage til Værkets Store sal. Glæd dig til en udgave som læner sig endnu tættere op af filmhittet. Showet præsenterer publikum for filmens fantastiske sange, alt krydret med de største hits fra Kim Larsens enorme sangskat fra tiden med Gasolin. 

Spændende fortælling om store emner

Glæd dig til den spændende fortælling om to venner i 80'ernes København. Mød Arnold, Benny, Susan Himmelblå og alle de andre elskede karakterer fra Haveje. Fortællingen præsenterer publikum for store emner om broderskab, frihed, lighed og kærlighed. De to venner får sat deres sorgløse tilværelse og venskab på prøve, når Haveje overrendes af stoffer, rockere og boligspekulanter.

Udover den spændende fortælling, bliver publikum taget med tilbage i tiden og præsenteret for de største hits af Kim Larsen. Glæd dig til et gensyn med de store hits som "Kvinde Min", "Langebro", "Tarzan Mamma Mia" og selvfølgelig "Papirsklip" og "Midt om Natten". 

#værket #visitranders #visitaarhusregionen