Pillemark Gammel Skole

Pillemark Gammel Skole ligger i landsbyen Pillemark – centralt placeret på sydøen, tæt på havet og hovedbyen Tranebjerg.
Når du er på Pillemark Gammel Skole, er der mulighed for et uformelt og afslappende ferieophold på Samsø.
Der er gode muligheder for at finde en hyggekrog i såvel hus som have, og husets mange fællesarealer indbyder til samvær med de øvrige gæster. I vores store have er der plads til spil, bål, grill og hygge.

Huset har 10 værelser – 3 i stueetagen og 7 på 1.sal. Der findes både bad og toilet i stueetagen og separat bad og toilet på 1. sal. Der ud over er der to sovesale med fælles bad og toilet i gården, så hvis I skal på tur med klubben, er det oplagt at bo på Pillemark Gammel Skole. Her er skønne cykelruter til cykelklubben, fantastisk havvand til fiskeklubben eller kajakklubben, meget varieret natur til vandreklubben, et rigt fugleliv til ornitologerne – ja, mulighederne er mange.

Du kan også leje hele huset til fest, kursus og møde – Pillemark Gammel Skole hjælper gerne.

Der er adgang til et veludstyret køkken, to opholdsstuer, spisesal samt festsal.

Pillemark Gammel Skole tilbyder en lækker morgenmadsbuffet og hvis der er stemning for det,  laver de gerne aftensmad til fællesspisning. Skal du på tur, så er der mulighed for at bestille en hjemmelavet sandwich og drikkevarer. I  madlavning prioriteres øens lokale råvarer selvfølgelig.