Sejl med cykelfærgen mellem Alrø-Snaptun

Begiv dig ud på den hyggelige sejlads med den lille cykelfærge, der sejler på Horsens Fjord. Oplev fjordens charmerende øer med smuk natur, autentisk østemning og lækre spisesteder.

Udforsk det østjyske øhav

Hele sommeren sejler cykelfærgen mellem de to øer Alrø og Hjarnø. Selvom øerne ligger ganske tæt på fastlandet, så kan du utvivlsomt mærke den særlige østemning. Idylliske bindingsværkshuse, små charmerende kirker og vild natur venter på turen.

 

Forener nordsiden med sydsiden af fjorden

Når du køber en billet med cykelfærgen, så får du også turen med Hjarnøfærgen fra Hjarnø til Snaptun på sydsiden af fjorden med i prisen. Fra sydsiden af fjorden kan du altså komme med færgen til Hjarnø og fra Hjarnø videre til Alrø. Alrø er landfast med den nordlige del af fjorden via en dæmning. Dette gør det muligt at cykle eller gå den populære rute rundt om Horsens Fjord.

 

Afgangstider

Afgang fra Snaptun Havn, Snaptun Strandvej, 7130 Juelsminde 
12.00 (via Hjarnø kl. 12.30)
15.00 (via Hjarnø kl. 15.30)
Afgang fra Alrøs sydspids, Alrøvej, 8300 Odder 
13.00 (via Hjarnø kl. 13.30 i weekenden og 13:50 på hverdage)
16.00 (via Hjarnø kl. 16.30)

 

 

Priser 
Pr. person inkl. cykel

Højsæson (27/6 til 9/8): 75 kr.
Lavsæson (2/5 til 21/6 og 15/8 til 27/9): 50 kr.
Børn under 3 år: gratis

Book online 
Køb billet senest to timer før afgang.

 

NB: Alle afgange med cykelfærgen og Hjarnøfærgen er gratis frem til 30. september 2020. Når du booker din billet, betaler du for turen og får pengene refunderet ved færgen. 


Sejlperiode 2020  

2/5 til 21/6 Weekend
27/6 til 9/8 Alle dage
15/8 til 27/9 Weekend

 

Har du spørgsmål?

På denne side kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om cykelfærgen.