Teater Magistraten

Magistraten har en alternativ tilgang til teateroplevelsen og satser på at favne nye publikumsgrupper med fokus på dem, der ikke så ofte kommer i teatret. Teatrets arrangementer fordrer det uhøjtidelige, sætter fokus på den gode historie og favner bredt.

Magistraten har fokus på at afvikle, udvikle og være medproducent på forestillinger og arrangementer, som involverer scenekunsten i aktuelle eksistentielle, sociale og samfundsrelevante problemstillinger.

Øvrighedens scenekunst

Magistraten arbejder med begrebet øvrighedens scenekunst (comedy, teater, dans, cabaret, musik, lyrik, storytelling, spoken word, talks og magi) og favne kunstnere fra både ind- og udlandet, samt konstant afsøge forskellige former for kunstnerisk samarbejde på tværs af genrer og udtryksformer.

Som kreativ katalysator for Silkeborgs kulturliv skal Magistraten nå nye kunstneriske højder, skabe unikke teateroplevelser for publikum samt udviklingsmuligheder for kunstnere.

Teatret er placeret i en stor industribaggård i den nye Østergade og ligger ideelt i forhold til at give kulturen en særlig plads i byrummet. 

Se meget mere om kommende forestillinger, events og gode historier på Teater Magistratens Facebookside.

#magistraten #visitsilkeborg #visitaarhusregionen