Tim Christensen - solo

Dizzy Mizz Lizzy-frontmanden, sangeren og sangskriveren Tim Christensen besøger Turbinen i Randers i en helt ekstraordinær, stemningsfuld solokoncert for et begrænset publikum i december.

Tim Christensen behøver stort set ingen introduktion…

Siden han albumdebuterede som 20-årig med Dizzy Mizz Lizzy har han turneret Danmark og verden rundt – både som frontmand i selvsamme Dizzy, med The Damn Crystals eller under eget segl med flere succesfulde soloudspil under vesten. Som en af landets mest populære musikere og indflydelsesrige guitarister har han i alt sendt otte studiealbums på gaden – solo eller i bands – og utallige singler og live-udgivelser.

Intim oplevelse med de velkendte numre 

Nu kan du opleve hjernen, stemmen og guitar-fingrene, der står bag numre som ‘Silverflame’, ‘Right Next to the Right One’, ‘Love is a matter of…’ og ‘Superior’, i en ganske særlig koncert på Turbinen i Randers, hvor Tim Christensen spiller solo i for et begrænset publikum, der får muligheden for at komme helt tæt på sangeren, sangskriveren og ikke mindst de ikoniske numre.

Turbinen Exclusive

Spillestedet Turbinen har i december samlet et par af landets helt store, musikalske navne, som de sætter i små, stemningsfulde omgivelser og giver et begrænset publikum en unik mulighed for at opleve store danske musiker på tætteste hold – selvfølgelig på behørig afstand.

#timchristensen #visitranders #visitaarhusregionen