Kort over fredningszoner i Horsens Fjord

Lystfiskeri i Horsens Havn

Foto: VisitHorsens
Aktiviteter
Fiskevande
Adresse

Jens Hjernøes Vej 29

8700 Horsens

Kontakt

Hvor må der fiskes?

Du må fiske på nordsiden af havneområdet fra den inderste Gamle Havn og østpå (markeret med grøn streg på kortet nedenfor) og fra lystbådehavnens moler. Det er frihed under ansvar, så:

Vær opmærksom på ikke at fiske ind i fredningsbæltet ud for lystbådehavnen. Bødeniveauet for overtrædelse er 2.500 kr. Fredningsbæltet er det lysegrønne område på billedet ovenfor.

 

Hvad kan der fanges og hvornår?

Sild

Silden er forårsbebuder i april. Den fanges bedst på sildeforfang, som du kan købe i grejforretninger. Lad venligst være med at fange flere, end du har brug for. Ingen fredningstid og mindstemål her.

Hornfisk

Hornfiskene kommer i starten af maj for at gyde på lavt vand. Efter gydningen strejfer de om indtil august, hvor de forsvinder igen. De fanges på små blink, fluer og sildestykker agnet på små trekroge og kastet på bombardaflåd. Ingen fredningstid og mindstemål her.

Makrel

Makrellen kommer (hvis den kommer) i slutningen af juli og i august. Der fiskes efter den som efter hornfisk. Ingen fredningstid og mindstemål her.

Havørred

Havørred kan fanges hele året. Vær opmærksom på, at fisk i gydedragt (farvede fisk) er fredet i saltvand fra 16. november til 15. januar. Sølvblanke havørreder må fanges hele året i saltvand. Efter gydningen bliver havørreden hurtigt blank igen, men hvis den er meget mager, bør den genudsættes. Mindstemålet er 40 cm.

Laks

Som for havørred, men mindstemålet i saltvand er 60 cm. Laksen har slank halerod og næsten ingen pletter under sidelinjen.

Fladfisk

Skrubber kan undertiden fanges i havnen. Mindstemålet er 23 cm. Der er ingen fredningstid her. Fanges på krog agnet med sandorm eller regnorm.

Ål

Ingen fredningstid, mindstemålet er 40 cm. Fanges på sandorm eller regnorm.

Det er fornuftigt at medbringe et landingsnet på langt skaft, evt. teleskopisk,  når du fisker fra havneanlæg og anløbsbroer. Får du en stor fisk på, vil du ofte miste den, hvis du forsøger at løfte den over vandet.

 

Adresse

Jens Hjernøes Vej 29

8700 Horsens

Facilities

Fjordfiskeri

Kystfiskeri

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitHorsens